Karrysuppe med hokkaido

Karrysuppe

Suppe er bare sådan så skønt på en blæsende dag, så efter en god tur i skoven med ungerne lavede jeg den her suppe.

Ingredienser:

  • 2 porrer
  • 1 hokkaido-græskar
  • 400 g. kalkun eller kylling i tern (kan udelades for en vegetarudgave)
  • 5 skiver frisk ingefær (fjern dem inden servering)
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 mellemstor squash
  • 1 bundt snitbønner
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 liter god fond eller bouillon
  • 2 dåser kokosmælk
  • 1/4 l. piskefløde
  • 4 måleskere husk
  • salt
  • peber
  • sød paprika
  • karry
  • evt. stærk paprika og chili

Fremgangsmåde:

  • Rens og skær porrer i skiver, fjern kerner fra hokeidoen og skær den i tern.
  • Svits porrerne til de bliver blanke og tilsæt hokkaido. Svits i fem minutter. Tilsæt 1 liter fond og lad det simre i et kvarter.
  • Imens skærer du dine grøntsager i tern.
  • Blend porrer, hokkaido og fond og tilsæt kokosmælk, fløde og husk. Rør godt rundt mens du tilsætter husk, så det ikke klumper. Tilsæt herefter skiveskåret ingefær (bare med skræl på).
  • I en anden pande steger du kalkuntern til de er gennemstegte, tilsæt grøntsager (undtagen cherrytomaterne) og lad dem stege med i et minut, tilsæt derefter krydderier, rør rundt og bland det i suppen.
  • Tilsæt til sidst cherrytomaterne og lad dem blive varme i suppen.
  • Server gerne med hakkede cashewnødder og evt. LCHF-brød. Vi spiste den med kerneknækbrød til – mums! Husk at fjerne ingefærsstykkerne. Min far overså et stykke, hvilket medførte et godt grin til mig og vores datter. 🙂

Det smarte med ovenstående suppe er, at du fint kan lave den med andre grøntsager – sukkerærter, spidskål, gulerødder (hvis du er til en smule rodfrugter) osv.

Leave a comment