Chokolademoussekage

Chokoladekage

Jeg var til fødselsdag i går, hvor der blev serveret brownie. Det gjorde mig lidt lækkersulten, så på vejen hjem hentede jeg mørk chokolade og hindbær og lavede ovenstående kage inspireret af madbandittens opskrift.

Ingredienser til en springform på 28 cm.

  • 200 g. mørk chokolade
  • 100 g. sukrinmelis
  • 100 g. sukrin gold
  • 200 g. usaltet smør
  • 30 g. kakaopulver
  • evt. fintrevet skal fra 1 stor usprøjtet appelsin
  • 200 g. pasteuriseret æggeblommer
  • 200 g. pasteuriseret æggehvider

Smør og chokolade smeltes ved lav varme i en gryde. Sukrin, kakao og evt. appelsinskal tilsættes og æggeblommerne røres i.

Pisk æggehviderne stive med et knivspids salt og rør 1/4 i chokolademassen. Vend derefter de sidste æggehvider i forsigtigt, så moussen forbliver luftig. Vend kun indtil massen akkurat er ensartet.

Smør en springform eller beklæd den med bagepapir og hæld 2/3 af chokolademoussen i formen. Bag den i ovenen ved 175 grader i ca. 20 min. Det er vigtigt, at kagen ikke har fået for meget. Hellere et par minutter for lidt end for meget.

Tag kagen ud og lad den køle af i en halv time. Tilsæt derefter den sidste 1/3 af moussen og sæt kagen på køl natten over.

Server med masser af friske hindbær og/eller evt. 38% creme fraiche rørt med vaniljepulver. Hvis du har lavet en orangeudgave passer blåbær eller brombær måske bedre til kagen end hindbær.

4 responses to “Chokolademoussekage

  1. Lyder super lækker, skal til tøseaften imorgen, og jeg skal medbringe desserten, som bliver denne lækre kage. Mit spørgsmål er, da vi kun bliver 4, og jeg derfor laver halv portion, om jeg ikke skal bruge en springform på 20 cm? Hvad tror du?

    • Hej Gitte
      Noget der ligner 14 lysår for sent får du lige et svar. De 20 cm. passer helt perfekt. Jeg håber, at du fik lavet en rigtig skøn kage til jeres tøseaften!

Leave a comment